En aften på K.B. Hallen
The Dead South
Om koncerten
Uddrag fra arrangørens beskrivelse
Bluegrass-punkere fylder K.B. Hallen med mord, død og druk
Bands
Praktisk
- Dørene åbner
- 18:30
- Annonceret start
- 20:00
K.B. Hallen
Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg
K.B. Hallen kan skifte skikkelse. Under de fire balkoner står mobile tribuner, som kan foldes ind i sektioner. Til en ståkoncert er de typisk pakket væk, så gulvet kan bruges af publikum. En anden aften kan hallen indrettes med flere siddepladser eller bruges til sport. Det store rum bliver ved med at få nye opgaver.
Mere om K.B. Hallen
Den buede tagform gør hallen genkendelig, men bygningen er fra 2018. Efter branden i 2011 blev der bygget en ny hal, som tog buen fra forgængeren med sig i en større konstruktion. Det er værd at vide, når man står der: Historien er videreført i formen, mens selve koncertrummet er nyt.
På vej ind møder man glasgavlen og foyeren med en næsten 20 meter høj betonvæg. Viera Collaros lysværk Buen består af tre buede rør, hvor lyset langsomt skifter farve. Trapper fører op mod barer og loungeområder på første sal. Der er noget at kigge på, før aftenens lys bliver rettet mod scenen.
Inde i hallen afhænger de åbne balkonafsnit af, hvor scenen står. Gulv og faste sæder indgår i forskellige opstillinger fra arrangement til arrangement. Det er værd at kigge på pladsoversigten, når du køber billet: Her vælger du også, hvilken udgave af hallen du skal til koncert i.
Kilde og arrangørens fulde beskrivelse
Koncerten hos arrangøren ↗ · Oplysninger hentet 14.11.2026 kl. 20:45 CET.
Adresse: K.B. Hallen ↗ · 2026-11-12.
Bluegrass-punkere fylder K.B. Hallen med mord, død og druk Canadiske The Dead South giver deres største danske venuekoncert den 21. november 2027, når de indtager den ikoniske Frederiksberg-arena med rå bluegrass, punk-attitude og bloddryppende fortællinger. The Dead South er det musikalske svar på en god western. Her er død, druk, hævn og straf, usle outsidere, whisky til morgenmad og en fatal kurs lige lukt mod Helvede. Akkompagneret af swingende bluegrass med banjo, mandolin og guitar, fremført med konfrontationslysten attitude og rustne, flerstemmige røster. Den canadiske kvartets helt særlige udtryk er et resultat af deres baggrund i punken, hvis intensitet og grænsesøgende kompromisløshed de har overført til deres kulørte skæbnefortællinger fra de amerikanske myters overdrev. The Dead South debuterede med albummet ”Good Company” i 2014, og det store gennembrud fulgte i 2016 med singlen ”In Hell, I'll Be in Good Company”, der gik top 50 på den amerikanske hitliste og top 20 på den amerikanske iTunes Chart. Nummeret er streamet over næsten 200 millioner gange på Spotify, og den tilhørende video har tæt på 500 millioner visninger på YouTube. Siden er det blevet til fire studiealbum, hvoraf det seneste ”Chains & Stakes” (2024) strøg til tops på den amerikanske bluegrass-hitliste. Live leverer firkløveret deres bloddryppende røverhistorier med hvide skjorter, cowboyslips, akustiske instrumenter og støvletramp. Resultatet er underholdende, medrivende og musikalsk overlegne koncerter, som er umulige at stå stille til. Hvilket gruppen tidligere har demonstreret med koncerter på Tønder Festival og i Amager Bio og Store VEGA. Nu kan de fire bluegrass-punkere snart igen opleves på vores breddegrader. Den 21. november 2027 vender The Dead South således tilbage til Danmark, hvor de giver deres til dato største venuekoncert i K.B. Hallen.
