En aften på Store VEGA
MADSEN
Om koncerten
Uddrag fra arrangørens beskrivelse
Bølgende Thyborøn-rock slår ind mod VEGA
Bands
Praktisk
- Dørene åbner
- 19:00
- Annonceret start
- 20:00
Store VEGA
Enghavevej 40, 1674 København V
På vej op ad trapperne til Store VEGA er det værd at lade blikket vandre lidt. Inde i salen er der træfriser og lysekroner, og på balkonen sidder de originale klapstole stadig. Den gamle indretning giver guitarforstærkere og trommesæt et ret fint selskab. Man er ankommet til et forsamlingshus, hvor der også er gjort noget ud af det, der omgiver scenen.
Mere om Store VEGA
Store VEGA er hovedscenen i det tidligere Folkets Hus på Enghavevej. Salen kan rumme 1.550 stående koncertgæster, og balkonen lader det store rum fortsætte op over gulvet.
Ved siden af salen ligger rum med navnene 1. Maj Salen og Anker Jørgensen Salen. Husets fortid har altså også overlevet i navnene. Den slags er dejligt at opdage, når man egentlig bare var taget ud for at høre et band.
Kilde og arrangørens fulde beskrivelse
Koncerten hos arrangøren ↗ · Oplysninger hentet 14.11.2026 kl. 20:45 CET.
Adresse: Store VEGA ↗ · 2026-11-12.
Bølgende Thyborøn-rock slår ind mod VEGA Under navnet MADSEN går Johnny Madsens søn i sin fars fodspor og fyrer op for en nærværende og smuk blanding af rå ærlighed, poetisk eftertænksomhed tilsat en knastør vestjysk humor. Med sig har han sit faste band, der har fået følgeskab af tre eminente korsangerinder. Sammen løfter de hans tekster om liv, tab, håb og kærlighed op i de højere luftlag med både storslåede arrangementer og stille øjeblikke af ren musikalsk magi. MADSEN har modtaget blændende anmeldelser for hans medrivende koncerter. Berlingske kvitterede med hele seks stjerner, da bandet fyrede og for en uforglemmelig aften på Gamle Scene i Det Kongelige Teater. Rasmus Madsen, der selv er blandt landets ypperligste guitarister, har samlet et stærkt hold af musikere, der gennem tiden alle har stået på scenen med både far og søn. Touren har fået titlen Ud Med Knud, der henviser til Johnny Madsens drillerier overfor hans faste sidemakker og guitar-betvinger Knud Møller, der nu folder sine guddommelige riff ud sammen med sønnen. Aftenen i VEGA bliver en hyldest til musikken, til Johnny Madsens forunderlige diskografi og de levende ord, der binder os alle sammen.