En aften på Lille VEGA
Los Bitchos & Friends
Om koncerten
Uddrag fra arrangørens beskrivelse
Los Bitchos skruer op for tempoet og de dansable rytmer i Lille VEGA
Bands
Praktisk
- Dørene åbner
- 19:00
- Annonceret start
- 20:00
Lille VEGA
Enghavevej 40, 1674 København V
Lille VEGA har en nabo med et godt navn: Lysbaren. Gennem sidedørene hænger koncertsalen sammen med Lyngsie Salen, hvor den specialdesignede bar lyser. Inde i selve salen er det tunge sorte scenetæpper og træfriser, der sætter rammen. To rum med hver deres udtryk, samlet om en koncertaften.
Mere om Lille VEGA
Fra gulvet fortsætter koncertsalen op til sin egen balkon. Træfriserne forbinder den med resten af det gamle Folkets Hus, mens scenens sorte tæpper giver instrumenterne en mørk baggrund. Man har både det gamle hus og et selvstændigt koncertsted omkring sig.
Her spiller etablerede navne, og salen indgår også i VEGAs arbejde med at udvikle nye musikprojekter og koncertformater. Det giver en god grund til at vende tilbage til kalenderen, også efter det band, man kender i forvejen, har været forbi. Måske skal den næste aften i Lille VEGA begynde med et navn, man må undersøge først.
Kilde og arrangørens fulde beskrivelse
Koncerten hos arrangøren ↗ · Oplysninger hentet 14.11.2026 kl. 20:45 CET.
Adresse: Lille VEGA ↗ · 2026-11-12.
Los Bitchos skruer op for tempoet og de dansable rytmer i Lille VEGA Cumbia, psykedlisk surf rock og brandvarme dansegulve! Los Bitchos stempler ind med berusende liveenergi og særegent instrumentale rockmusik. Og når de åbner deres fussionsunivers, der smelter argentinsk cumbia, peruviansk chicka og tyrkiske psykedeliske delikatesser sammen i en uimodståelig surf rock-cocktail, der kan få selv de tørreste hofter ud i smidige dansetrin. Trioen, der i dag består af vestaustralske Serra Petale (guitar), svenske Josefine Jonsson (bas) og englænderen Nic Crashaw (trommer), har et imponerende bagkatalog bag sig. Blandt andet albummet Let The Festives Begin! (2022), der er produceret af Franz Ferdinands frontmand Alex Kapranos, og hvor man finder hittet “Pista (Fresh Start)” – der af musikmagasinet Soundvenue er blevet kaldt ”et ideelt soundtrack til en solrig dag på stranden”. Når den multinationale og solskinstæmmende instrumentalist-trio rammer VEGA den 15.februar, kommer de bragende ind med både bagkatalog og et helt nyt album, Los Bitchos & Friends Vol 1, som udkommer 3. november 2026. Deres tredje album tager udgangspunkt i bandmedlemmernes tro på, at både livet og kunsten kun bliver bedre, når man mødes og lære af hinanden. Derfor har instrumental-eksperterne denne gang sparket døren op og inviteret en lang række gæstesolister med på skiven. Blandt andet sanger- og mundhamonikaspiller Ambrose Kenny-Smith (King Gizzard and the Lizard Wizard) på den dramatiske, guitardrevne single ‘Holding Cell’. Nummeret står som et rytmisk varsel om, at publikum nu både kan pudse dansesko og stemmebånd af inden en af Los Bitchos berygtede og energifyldte koncerter.
