Powerviolence

Om genren

Det er en hardcorefamilie med ekstreme hastigheder, bratte skift og støj. Rå indspilninger og kælderkoncerter hører med til dens historie. Der er ikke nødvendigvis en poleret metalproduktion, som hjælper én gennem udbruddene. Musikken kan virke tiltrækkende netop ved at bevare det ujævne og egenrådige.

DIY-miljøet gav også plads til mere end én slags vrede. Man Is the Bastard beskæftigede sig med menneske- og dyrefrigørelse og arbejdede med elektronik. Crossed Out havde personlig vrede, mens Spazz kunne finde stof i kungfu, skateboarding og interne vittigheder. Man kan have et alvorligt ærinde og stadig være glad for sine venner og deres dumme jokes.

Slap a Ham og Fiesta Grande var samlingspunkter for bands, der ikke altid havde oplagte steder at spille. Her ligger en anden grund til at holde af musikken: friheden til at lave noget så sært og kontant, at man må finde sit eget fællesskab omkring det.